  |
| 02-01-2012 |
Så er der stævne Lørdag den 3. marts 2012
Sted: Skæring Hallen, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå
Deltagere: U15 ABCD og U17ABC
Kategorier: Single, Double samt Mix double. Der kan stilles op i alle 3 kategorier
Gebyr: Single: 160 kr. Double: 90 kr. pr. spiller
Form: Der spilles pulje- eller cup-system afhængig af deltagerantal.
Stævnet afvikles efter tilladelse fra DBF og er pointgivende.
Program: Programmet udsendes cirka en uge før stævnet. Der vil kunne forekomme rettelser til programmet indtil fredag eftermiddag d. 2. marts. Programmet kan hentes på vores hjemmeside: www.hei-badminton.dk. Vi tillader os at aflyse rækker ved for få/mange tilmeldinger.
Præmier: 1. præmier i alle rækker og 2. præmier i rækker med 5 eller flere deltagere/par samt
3. præmier i række med flere end 12 deltagere/par.
Fortæring: Skæring Hallens Cafeteria tilbyder god mad til rimelige priser og holder åbent under hele stævnet.
Tilmelding: Skal ske via sammen med betaling med dankort på www.badmintonpeople.dk senest d. 20. februar 2012.
Spørgsmål vedr. stævnet kan stilles til Monica Bjerrum, HEI Badminton
pr. mail: monica.bjerrum@hotmail.com eller på 23685130.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en god dag.
Venlig hilsen
HEI Badminton
|
| Vild med fjer!
Kom så piger og drenge
Der er stadig ledige pladser på flere af vores populære hold. Det er sjovt og udfordrende at spille badminton, og på disse hold kan du også være med selvom du ikke har spillet før.
Kig forbi i Skæring Hallen og se, om det er noget for dig.
· Powergirls 0.-4. klasse, mandag 15.30-16.30
· 4.-6. klasse drenge og piger, torsdag 15-16
· 7.-9. klasse drenge og piger, torsdag kl. 17-18.
Kontakt Hanne Lillelund Olsen på 6013 6642 eller hojo@youmail.dk |
BERETNING FRA DMU
Fredag den 29. april kl. 13.00 vi kørte i to biler af sted til Vejen for at deltage i Danske Mesterskaber 2011 for ungdomsspillere. Et virkelig stort og meget flot arrangement var sat op til at huse ikke mindre end 1100 forventningsfulde og glade badmintonspillere med tilhørende forældre og trænere fra hele landet. Ud af disse 1100 spillere havde HEI Badminton 8 stk., der gennem hele weekenden sammen med undertegnede, skulle forsøge at vise farverne samt få noget metal hjem til det nordlige Aarhus. Onsdagen forinden havde jeg til træning erklæret målet om, at vi skulle have medaljer med hjem, og det med medaljer i flertal var noget jeg mente. Det var dog en række måbende og måske lidt skræmte spillere, der kiggede da jeg fortalte det, men de var villige til at gå ind til opgaven, hvilket har også kendetegnet deres indsats til træning gennem sæsonen.
De indledende kampe skulle spilles i forskellige haller, og for HEI spillernes vedkomne var vi i 4 forskelligt beliggende haller (en noget ubarmhjertig opgave for en træner uden eget transportmiddel). Første stop blev Holsted idrætscenter, hvor vores bedste u 15 spillere skulle i aktion. Maja og Simone var de første i aktion i hver deres single. De to var for ikke længe siden vendt hjem fra en længere rejse til USA, så spilleformen var måske ikke optimal i følge de to pigers udsagn. For deres vedkomne gik det desværre ikke til held denne gang, men i perioder så spillet rigtig godt ud fra sidelinjen, og indstillingen samt indsatsen var helt klart godkendt. Om end pigerne ikke var tilfredse med udfaldet af kampene, skal de have stor ros for deres altid seriøse indstilling til kampe og i høj grad til træning. Maja og Simone er altid villige til at arbejde med tingene, og deres udvikling gennem sæsonen bærer også præg af dette! Næste stop blev Vejen Hallen, hvor Adam skulle spille single i u 13 mesterrækken (den bedste række for u 13 til dette DM). Personligt var Adam meget opsat på, at DM skulle gøres til den bedste afslutning på en helt fantastisk sæson. Trods lidt ”DM-nervøsitet”, kan man roligt sige at Adam vandt sin pulje sikkert. Han skulle derfor lørdag eftermiddag spille kvartfinale i Vejen idrætscenter. Med det spil der blev leveret i størstedelen af de to første kampe så mulighederne rigtig gode ud for Adam.
Grundet de transportmæssige problemer kunne jeg hverken se Rasmus i u 13 B, Gustav i u 15 B, Jesper i u 15 A og Kristian i u 15 A. Om det var min manglende tilstedeværelse til drengenes singler skal være usagt, men desværre manglede flere af drengene den sidste sejr i puljerne for at gå videre i singlerækken. Ærgerligt for drengene og betænkeligt for mig, da jeg synes, flere af dem har gennemgået en stor udvikling på det sidste. Konklusionen på fredagens singler var altså, at kun Adam var videre og med i kampen om medaljer. Ikke umiddelbart det bedste udgangspunkt for at nå vores fælles mål om mere end en medalje.
Overnatningen foregik på Grønvangskolen ved siden af Vejen idrætscenter. Umiddelbart skulle man tro at vores kære spillere var trætte efter en god gang single, men dette var ikke tilfældet. At få spillerne til at falde til ro synes den pågældende aften som en sværere opgave end dem jeg dagligt i matematiktimerne i 2.g møder. Jeg vil dog hellere løse dette problem for alle 8 spillere var super sjove at være sammen med og rigtig gode til at skelne seriøsitet og sjov fra hinanden på de rigtige tidspunkter!
De første mixdoubler og herredoubler blev for u 13 spillet kl. 8.30 lørdag morgen. Her skulle Thomas og Adam i aktion i mix i mesterrækken, og Rasmus i herredouble i b rækken. For Adams vedkomne blev det marginalerne, der gjorde udfaldet og Adam og makkeren måtte se sig slået i 3 sæt i begge puljekampe. Det lykkedes heller ikke for Rasmus at klare skæret i herredouble, men alligevel skal Rasmus’ indsats ses som en stor sejr, da han er en af de spillere der har udviklet sig mest gennem hele sæsonen og specielt i den sidste del. Bedre gik det for Thomas, der med sin makker Stine blev nr. 2 i puljen, og derfor skulle spille kvartfinale mod et godt par på papiret. Det skræmte dog ikke Thomas og Stine, der leverede en super flot indsats, og vandt i 2 sæt. Så var første medalje i hus! En rigtig flot præstation af Thomas, der har døjet meget med knæskader, men alligevel formået at holde gejsten og udvikle sig på tekniske områder, hvor der har været muligheder for det.
Over middag blev det damedouble og herredouble i u 15 A og B i Holsted. Da jeg kom i hallen, blev jeg umiddelbart overrasket over det tempo, der blev spillet i, og var ikke sikker på, at vores egne spillere kunne hamle op med det. Heldigvis tog jeg fejl. Hver eneste af vores u 15 spillere var fuldt ud med på tempoet og bl.a. Gustav, Kristian og Jesper viste sig som den bedre halvdel af den duo, de var en del af på banen. Det var en fornøjelse at se drengene slide så hårdt for det. De spillede en rigtig god gang badminton men desværre rakte det ikke for nogle af dem. Det var endnu engang den sidste sejr der manglede flere steder. Det samme gjorde sig gældende for Maja og Simone, der begge ”bar” doublen. I sidste ende var presset fra den anden side af nettet desværre for stort og pigerne fik heller ikke den sidste afgørende sejr. Hermed var vores u 15 spillere ude, og dette skyldtes ikke dårligt spil eller manglende indsats, men derimod marginaler. Som et eksempel på dette kan nævnes, at Jesper spiller 4 kampe hvoraf de 3 går i 3 sæt.
Sidste forsøg på at komme videre til semifinalerne skulle Adam stå for i u 13 herresingle. Derfor var vi alle klar kl. 16.30 i Vejen idrætscenter, hvor opbakningen til Adam kunne gøre enhver HEI repræsentant glad og stolt. Om det gjorde noget ekstra ved Adam er svært at sige, men under alle omstændigheder spillede Adam en rigtig fint kamp og fejede modstanderen ud af banen i to sikre sæt. Hermed var to medaljer i hus! Spillerne og jeg selv var stolte og glade, men hvorfor ikke ændre målsætningen, når vi nu havde nået den første? Alt andet fandt vi uambitiøst, og derfor ville vi alle 9 kæmpe for guld til HEI om lørdagen. Lørdag aften var der spisning, hvorefter den stod på en meget alternativ og social gang badminton i en af hallerne. En super god aften, der sluttede af med en fælles film, inden vi lagde os til ro. Det virkede denne aften mere roligt fra spillernes side, men det skal dog være usagt i og med en noget træt træner ret tidligt måtte kapitulere til drømmeland.
Søndag skulle det være! Vi havde 2 spillere med i den bedste u 13 række, og de havde begge gode muligheder på papiret. Stemning i hallen var som den skulle være til en DM finale dag. Hallen var helt klar med spillere, forældre og dommere. Vi havde fået besøg fra nogle forældre hjemmefra, hvilket var en super opbakning til spillerne. Thomas og makkeren skulle først på banen i mix. De mødte det topseedede par og spillede rigtig godt fra kampens start. Gennem hele første sæt fører de knebent, men i slutningen kommer der lidt fejl fremprovokeret af godt spil fra den anden side. De taber første sæt med 21/18. Næste sæt bliver ligeledes en meget tæt affære. Her er de dog bagud i slutningen af sættet og har ved 20/19 en matchbold imod sig. De afværger den med godt taktisk spil og kommer endda på 20/21. Desværre er de to spillere ikke i stand til at holde taktikken i sidste ende, og de lider et surt nederlag på 23/21. Ærgeligt for de to at udfaldet skulle blive sådan, for det var en stort set fejlfri indsats der blev leveret. Stor ros til Thomas for at præstere det bedste, selvom hans træningstilstand slet ikke har været optimal op til DM! Næste dramatiske højdepunkt blev Adam, der mødte den topseedede i sin semifinale i herresingle. Tidligere i år har han mødtes med samme modstander hvor Adam er bagud 2-1 i indbyrdes opgør. Det var en meget tændt HEI spiller der gik ind til opgaven. Efter rigtig godt badmintonspil i første sæt viser Adam, at hans topniveau er noget højere end jeg selv og hans modstander havde forventet. Adam vinder et rigtig godt sæt med 21/15. Andet sæt blev en tæt affære. De to drenge matcher hinanden helt fantastisk og spiller dueller, hvor de når bolde som med slet ikke forventer. Denne hurtighed blev kombineret med et teknisk højt niveau, hvilket var en stor tilfredsstillelse at se på som træner. Adam fører 17/14 og har krammet på sin modstander. Alligevel får modstanderen vendt kampen, og Adam taber lidt frustreret sættet med 21/18. Sidste sæt bliver ligeledes tæt. Adam kommer dog bagud med 11/7 ved opholdet. Vi får dog snakket rigtig godt sammen i det ene minut vi har, og lynhurtigt er stillingen 12/12. Herefter er jeg selv og flere udefrakommende tilskuere vidner til nogle hæsblæsende dueller, hvor marginalerne betyder, at Adam kommer bagud med nogle få points. At stå i sin første DM semifinale med utallige stressfaktorer omkring sig er en af de sværeste opgaver, man som 13-årig badmintonspiller kan blive udsat for. Adams spil ændrer sig lidt herefter, og han taber desværre sættet med 21/16. Det unikke i Adams præstation er, at han på intet tidspunkt i slutning af 3 sæt giver op. Dette har jeg og spillerne til træningerne dyrket rigtig meget, og Adam efterlever vores regel om at ”det er okay at spille skidt, bare man aldrig holder op med at prøve” til fulde. Adam spiller en kamp, der er en mester værdig og den udvikling, der er sket med ham i løbet af denne sæson, kan man ikke rigtig sætte enkelte ord på. Jeg har ikke set noget lignende hos andre spillere i andre klubber.
Efter en fantastisk weekend kan vi konkludere at vores målsætning holdt. Måske var det højt sat fra starten men spillerne viste sig at klare det med nød og næppe. Jeg er af den overbevisning, at ambitiøse mennesker kendetegnes af, at de sætter overliggeren, så de netop kan hoppe over den, og det må man i høj grad sige vores bedste u 13 og u 15 spillere er med til at efterleve. Det har resulteret i det hidtil bedste resultat til et DM i klubbens historie, og ligeledes kan vi se at vores ungdomsafdeling aldrig har været bedre! Der skal lyde en stor tak til de forældre, der hjalp til med kørsel samt dem der kom og heppede. Det er en fornøjelse at være af sted når man kan mærke at opbakningen hjemmefra er der og fra min side er det ikke sidste gang at jeg afsætter en weekend til turneringer og mesterskaber med HEI Badminton.
Stort tillykke med medaljerne til spillerne og HEI badminton!
Mikkel Østergaard, træner u 13/15 samt HUFT
|
| 07-04-2011 |
Hej Alle Hei badmintonspillere.
Programmet for klubmesterskab i weekenden er blevet revideret.
Der har desværre været et par afbud i U13/15/17A, og der er derfor foretaget ny lodtrækning i denne række. Dette har medført ændringer i alle rækker, i de fleste dog mindre ændringer, men tjek alligevel lige op på det nye program og se hvad der gælder for dig.
Har du ikke fået tilsendt programmet så kontakt venligst hojo@youmail.dk
Vel mødt på lørdag,
MVH Hanne Lillelund
|
| 07-04-2011 |
| Så skulle de meste af det sidste klubtøj være klar til udlevering til klubmesterskaberne på lørdag. Desværre vil der være 12 træningstrøjer, som ikke er med, da de er blevet stoppet i tolden, og ikke bliver klar. |
| 02-04-2011 |
Desværre er tøjet endnu en gang forsinket, og ligger nu i den Kinesiske told.
Mvh. Jette |
| 02-04-2011 |
Hej Alle Hei badmintonspillere
Programmet til vores klubmesterskab lørdag d. 9 april 2011 er nu tilgængeligt og udsendt til alle pr. mail. Vi kan desværre ikke lægge det på hjemmesiden som PDF.
Har du ikke fået det tilsendt så kontakt venligst hojo@youmail.dk
Klubmesterskabet afvikles fra Skæring Hallen, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå
Vi håber på at rigtig mange børn og forældre vil være med til at skabe de rette festlige og hyggelige rammer om årets klubmesterskab.
Vi starter i år med fælles opvarmning kl 9, og vi håber alle spillere vil møde frem og deltage.
HEI hallen ( Den ned af trappen ) vil være åben dagen igennem, så man er velkommen til at tage forældre og søskende med ned og spille lidt i løbet af dagen.
Ca ved frokosttid har vi en lille pause i spilprogrammet for at kåre årets spillere på de forskellige træningshold og hylde vores LM Bronze drenge.
Vel mødt til hele familien til en super badmintondag den 9. april
På HEI badmintons vegne,
MVH Hanne Lillelund.
|
| 12-03-2011 |
Klubmesterskaberne 2011 HEI Badminton
Lørdag d. 9. april
i Skæring Hallen
Kære spillere
Så er det igen tid til årets klubmesterskaber i HEI Badminton.
Ved klubmesterskabet dyster du mod dine klubkammerater, og dagen afvikles nøjagtigt som et almindeligt stævne. Det er dog ikke point givende, og det koster heller ikke noget at deltage.
Du kan tilmelde dig i 3 kategorier: Single, double og mix double. Husk at aftale med en klubkammerat, hvis du ønsker at stille op i double eller mix double. Du kan også tilmelde dig med x-makker, hvis du ikke har fået lavet en aftale med en doublemakker.
Som noget nyt laver vi i år fælles opvarmning kl. 9 for alle deltagere. Vi håber dermed at alle spillere vil være i hallen hele dagen, så vi kan få den helt rigtige HEI-stemning til alle kampene. Der bliver også brug for alles hjælp til at tælle kampene. Trænerne vil kåre årets spiller fra hvert hold i løbet af dagen.
Tag dine forældre med til at bakke op. Cafeteriaet vil være åbent under hele klubmesterskabet.
Vi glæder os til en sportslig, spændende, sjov dag sammen med jer alle.
Mange hilsner Trænere, hjælpetrænere og bestyrelsen
Tilmelding skal ske senest fredag den 18/3 pr. mail til Hanne Lillelund Olsen på hojo@youmail.dk . eller ved at aflevere nedenstående slip senest torsdag den 17. marts til din træner.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tilmeldingsblanket til HEI Klubmesterskaber i badminton 9. april 2011
Navn Fødselsår:
Træner på U på følgende ugedag:
Jeg ønsker til tilmelde mig i følgende kategorier:
Single :
Double: sammen med ____________________
Mix double sammen med _____________________ |
| 07-03-2011 |
Hej alle
Der er med kæmpe stor beklagelse, at Stein P. ikke har været i stand til at få det bestilte tøj frem endnu, og jeg har ikke nogen eksakt dato på hvornår tøjet kommer - og dermed tør overhovedet ikke love noget om leveringsdato på nuværende tidspunkt. 
Derfor bedes I venligst vælge om:
1. I ønsker at afvente det tøj som endnu ikke er leveret.
eller
2. afbestille det tøj som endnu ikke er leveret og dermed få 60,- kr. pr. del retur med det samme. (træningsdragten består af 2 dele, træningstrøje og træningsbukser).
Venligst send mig kun en mail, såfremt I ønsker at afbestille det tøj som endnu ikke er kommet frem, og dermed få jeres penge retur.
Til info, så vil alle spillere også få denne information fra deres trænere.
Vi kan simpelthen ikke beklage nok denne kedelige situation, men har ikke være i stand til at ændre situationen, skønt vi har prøvet med alle midler. Så vi håber I trods alt vil være positive i den her på godt jysk trælse situation. 
På vegne af sponsorudvalget
Jette Ø. Jeppesen
|
| 28-02-2011 |
HUSK - vi holder generalforsamling i Skæring Hallens Cafeteria - mandag 21. marts kl. 19.30.
Alle er velkomne
Mvh
HEI Badminton |
| 11-01-2011 |
Hej
Så skulle det nye træningstøj skulle være færdigt til uddeling mandag d. 17. januar mellem kl. 17.30 og 19.00, og ligeledes onsdag d. 19. januar for dem som har bestilt inden jul.
Desværre er der nogle af de små træningsdragter og nogle shorts, som fortsat mangler, da det skal komme fra Kina. Nærmere info følger.
|
Nye point-tavler sponsoreret af
Sparekassen Kronjylland
Stor tak til Sparekassen Kronjylland som har
sørget for at vi har råd til at investere i nye
pointtavler som bruges flittigt til vores stævner
|
| 26-09-2010 |
Kære alle
Fra HEI Badminton skal lyde en tak til alle spillere og forældre for at medvirke til en god afvikling af stævnet d. 2. oktober 2010. Jeres hjælp gjorde at vi kunne afvikle 183 kampe på 11 baner stort set uden forsinkelser.
Vi vil vende tilbage til de spillere/klubber, der har penge tilgode som følge af aflyste rækker eller manglende doublemakkere. Dette vil dog først ske, når klubben har modtaget stævnegebyret fra Dansk Badminton Forbund.
Vi beder jer have lidt tålmodighed, da vi jo alle skal vænne os til et nyt system.
Efter stævnet er fundet en vinterjakke af mærket "Ticket to heaven". Kontakt Britta Veis på tlf. 86 22 72 78.

|
| 27-08-2010 |
Har du lyst til at spille motionsbadminton en gang om ugen, så har HEI badminton ledige baner.
Du får en hel bane en time om uge og kan selv afgøre om du/I vil spille single eller double.
Vi har ledige tider på alle ugedage i enten Skæring Hallen, HEI Hallen eller på Skæring Skole / Sølystskolen.
Prisen for en hel bane frem 1/5 2011 er kun kr. 1.300 for tider på Skæring Skole / Sølystkolen og kr. 2.300 for Skæring Hallen /HEI Hallen.
Kontakt Torben Veis på tv@systematic.com for yderligere information om aktuelle ledige tider.
|
Hej alle spillere!
Nu er der kommet et helt nyt og smart stævnetilmeldingsystem; nemlig badmintonpeopel, som er en erstatning for det tilmeldingssystem vi har på vores egen hjemmeside. Derfor kan du ikke længere bruge vores eget tilmeldingsystem!
Det er enkelt og nemt at finde ud af og helt gratis at oprette en bruger. Badmintonpeopel er ikke blot et tilmeldingsystem, men et mødested for badmintonspillere fra alle kluber. Du opretter din egen profil hvor du kan invitere venner, uploade billeder, holde styr på dine stævneplaner og meget mere.
Du betaler gebyret til stævnerne via dankort og du kan nemt holde styr på hvilke stævner du ikke har betalt og hvilke du har betalt på hjemmesiden.
Det eneste du skal gøre er, at gå ind på denne hjemmeside og oprette en bruger.
http://badmintonpeople.dk
God fornøjelse
Mange hilsner HEI- badminton
|
|
| 12-08-2010 |
Vi glæder os til at kunne byde både nuværende og nye spillere velkommen til en ny og spændende sæson 
|
Tid
|
Hold
|
Sted
|
Første gang:
|
|
Mandag 16-17
|
Pigehold 0-4 klasse
|
Skæring Hallen
|
Mandag 23/8-10
|
|
Mandag 17-18
|
Blandet hold 0-4 klasse, øvede
|
Skæring Hallen
|
Mandag 23/8-10
|
|
Mandag 18-19
|
Blandet hold, 0-3 klasse, begyndere
|
Skæring Hallen
|
Mandag 23/8-10
|
|
Mandag 18-20
|
U13/U15/U17/U19 – øvede
|
HEI-Hallen
|
Mandag 16/8-10
|
|
Mandag 20-21
|
HUFT (HeiUngdomsFokusTeam)
|
HEI-Hallen (2 baner)
|
Mandag 16/8-10
|
|
Onsdag
17-18.30
|
U11/U13/U15 – øvede (tilbud til spillere udvalgt af træneren)
|
Egå Gymnasium
|
Onsdag 19/8-10
|
|
Onsdag 18.30-20
|
U15/U17/19 – let øvede og begynder
|
Egå Gymnasium
|
Onsdag 19/8-10
|
|
Onsdag
20-22
|
Pay and Play (seniorhold for garvede tidligere turneringsspillere)
|
Egå Gymnasium
|
|
|
Torsdag 15-16.30
|
Blandet hold, 4-7 klasse, let øvede
|
Skæring Hallen
|
Torsdag 26/8-10
|
|
Torsdag 16.30-18
|
Blandet hold, 4-7 klasse, begynder
|
Skæring Hallen
|
Torsdag 26/8-10
|
Kontakt Hanne Hougaard på hojo@youmail.dk for yderligere oplysning om holdinddeling, plads på holdet mv. |
| 03-08-2010 |
|
Sted: Skæring Hallen, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå
Deltagere: U11 ABCD og U13ABCD
Kategorier: Single, Double samt Mix double. Der kan stilles op i alle 3 kategorier
Gebyr: Single: 100 kr. Double: 80 kr. pr. spiller
Opkrævning udsendes sammen med programmerne og betalingen skal ske inden
stævnestart.
Form: Der spilles pulje- eller cup-system afhængig af deltagerantal.
Stævnet afvikles efter tilladelse fra DBF og er pointgivende, da vi anvender Cup2000. Vi har 5 baner til rådighed.
Program: Programmet udsendes cirka en uge før stævnet. Der vil kunne forekomme rettelser til programmet indtil fredag eftermiddag d. 1. oktober. Programmet kan hentes på vores hjemmeside: www.hei-badminton.dk. Vi tillader os at aflyse rækker ved for få/mange tilmeldinger.
Præmier: 1. præmier i alle rækker og 2. præmier i rækker med 5 eller flere deltagere/par samt
3. præmier i række med flere end 12 deltagere/par.
Fortæring: Skæring Hallens Cafeteria tilbyder god mad til rimelige priser og holder åbent under hele stævnet.
Spørgsmål vedr. stævnet kan stilles til Monica Bjerrum, HEI Badminton
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en god dag.
Venlig hilsen
HEI Badminton |
| 08-07-2010 |
Hej alle ungdomsspillere i HEI Badminton.
Nu her midt i jeres velfortjente sommerferie er det ved at være tid til tilmelding til næste års forrygende badmintonsæson.
Vi har haft en super god sæson sidste år og får forhåbentligt en tilsvarende eller bedre i den kommende, så det er bare med at få kridtet skoene og være med fra start.
Hvis du vil være sikker på at bevare din plads på holdet skal du tilmelde dig ved betaling af kontingent til vores konto senest mandag den 9 august.
Herefter starter tilmelding af nye spillere og der bliver givet plads på holdene efter "først til mølle" princippet.
Hvis du ikke længere ønsker at spille badminton i HEI vil jeg meget gerne vide det, så jeg kan få mulighed for at give pladsen til en anden.
Også hvis der er ændring af kontakt data, særlig mail, vil jeg også meget gerne vide dette.
Næste sæson får vi følgende hold:
Skæring Hallen
Mandage
hold 1 kl 16-17: Piger, 0-4 klasse Træner Undertegnede og hjælpetrænere bliver klubbens ældre pigespillere.
hold 2 kl 17-18: Blandet hold 0-4 klasse øvede ( Tilbud til øvede piger fra forrige sæson om at træne med her også ) Træner Jørn og Undertegnede.
hold 3 kl 18-19: Blandet hold 0-3 klasse begynder.
Træner Jørn og undertegnede
Torsdage
hold 4 kl 15-16.30: Blandet hold 4-7 klasse let øvede
Træner endnu ukendt ( Ditte Illeborg fortsætter ikke og der arbejdes med nyt træner emne )
hold 5 kl 16.30-18: Blandet hold 4-7 klasse begynder
Træner endnu ukendt
HEI Hallen
Mandage hold 6 18-20: U13/15/17 øvede Træner Morten Østergaard
20-21: HUFT ( Indbydelse ud senere ) Træner Mikkel Østergaard ( HeiUngdomsFokusTeam )
Egå Gymnasium:
Onsdage 17-18.30 U11/13/15 øvede (Tilbud til spillere udvalgt af træneren ) Træner Mikkel Østergaard og Morten Østergaard
hold 7 18.30-20.00 U13/15/17/19 let øvede og begynder Træner Morten Østergaard
Kontingentet for næste år indbetales på konto nr 6192 0001766643 og overførslen mærkes med spiller navn og hold nr
Kontingent for kommende sæson er:
|
HEI Badminton
|
Pr. uge
|
|
2010-11
|
|
U9-U11
|
1 time m/instruktør
|
|
kr650
|
|
U11-U19
|
1,5 timer m/instruktør
|
|
kr. 975
|
|
U11-U19
|
2 timer m/instruktør
|
|
kr1.300
|
|
U13/U15 A
|
2 timer m/instruktør 2 x
|
|
kr1.600
|
|
Senior
|
2 timer u/instruktør
|
|
kr. 1250
|
|
Senior - alternativ
|
2 timer - betaling pr. gang
|
|
kr70
|
|
Motionister Gymnastiksale
|
1 bane i 1 time
|
|
kr1.300
|
|
Motionister HEI-hallen eller Egå Gymnasium
|
1 bane i 1 time
|
|
kr2.300
|
Håber ovenstående giver mening, ellers er I velkomne til at kontakte mig pr mail for nærmere præcisering. Jeg besvarer mails i uge 29 og igen i uge 32.
De bedste hilsner og ønsket om en forrygende sommerferie til alle fra
|
| 07-05-2010 |
Program for træningsweekend 8.-9. Maj 2010
lørdag
|
|
|
|
|
13-13:30
|
Velkomst
|
Velkommen og beskrivelse af, hvad vi skal lave i weekenden.
Arrangering af tasker
Inddeling i hold til træningspas
|
|
13.30-14
|
Opvarmning
-fælles
|
|
|
|
Inddeling i hold: rød, gul og grøn
|
|
|
14:00-15:00
|
1. Træningspas
|
3 poster
1) træning –hal: RØD
2) træning –hal: GUL
3) udendørs: GRØN
|
|
15:00-15:30
|
Eftermiddagsfrugt
|
frugt og saftevand
|
|
15:30-17:30
|
2. + 3. træningspas
|
|
|
18-19
|
Aftensmad
|
|
|
19-20
|
Pause
|
Film
Åben hal
Fri leg
|
|
20:30-23
|
Sodavandsdiskotek
|
|
Søndag
|
|
|
|
8:00-9:00
|
Morgenmad og pakning
|
|
9:15-10:45
|
Turnering –stævne!
|
|
10:45-11:00
|
Afslutning
|
|
|
|
Huskeliste til eventweekend
- Ketcher
- Badmintonsko
- Sportstøj
- Udendørs sportstøj (til rundbold og anden leg)
- Drikkedunk
- Badetøj
Venlig hilsen HEI badminton |
| 26-04-2010 |
Efter 11 timer med intens spil på 5 baner i Skæring Hallen fik vi kåret alle klubmestre.
| Række |
Præmie |
Navn |
| DS u9 |
1 |
Amalie Østergaard |
| DS u9 |
2 |
Josephine Ø Lund |
| DS U11/13 |
1 |
Siv Jørup |
| DS U11/13 |
2 |
Stephanie Foden |
| DD U9/11/13 |
1 |
Siv Jørup |
| DD U9/11/13 |
1 |
Stephanie Foden |
| DD U9/11/13 |
2 |
Amalie |
| DD U9/11/13 |
2 |
Katrine Østergård |
| HS U11A |
1 |
Rasmus Vigh Skårup |
| HS U11A |
2 |
Christain Lillelund Olsen |
| HS U11B |
1 |
Oliver Bech Bonde |
| HS U11B |
2 |
Sigurd Grønkjær Nielsen |
| HS U11B |
3 |
Nikolaj Hørmann Nielsen |
| HD U11 |
1 |
Laurits |
| HD U11 |
1 |
Rasmus |
| HD U11 |
2 |
Carl |
| HD U11 |
2 |
Christian |
| HS U13A |
1 |
Jesper Veis Jensen |
| HS U13A |
2 |
Gustav Hjalf |
| HS U13/15B |
1 |
Mathias Dunn Årup |
| HS U13/15B |
2 |
August Mydtskov Hempel |
| HD U13/15B |
1 |
August Mydtskov Hempel |
| HD U13/15B |
1 |
Mathias Dunn Årup |
| HD U13/15B |
2 |
Morten Bech |
| HD U13/15B |
2 |
Søren Bech |
| HS U15A |
1 |
Andreas Nielsen |
| HS U15A |
2 |
Sebastian Klepp Bjerrum |
| DS U15A |
1 |
Maria Soelberg Toft |
| DS U15A |
2 |
Astrid Lind Fynboe |
| DD U15A |
1 |
Pernille Lindgaard |
| DD U15A |
1 |
Simone Veis Marxen |
| DD U15A |
2 |
Astrid Lind Fynboe |
| DD U15A |
2 |
Maja Veis Marxen |
| MD U13/15 |
1 |
Andreas Nielsen |
| MD U13/15 |
1 |
Maria Soelberg Toft |
| MD U13/15 |
2 |
Pernille Lindgaard |
| MD U13/15 |
2 |
Sebastian Klepp Bjerrum |
| HS U17 |
1 |
Lasse Ørsted |
| HS U17 |
2 |
Esben Rasmussen |
Stort tillykke til jer alle.
Billeder følger senere ....
|
| 18-04-2010 |
|
Programmet til vores klubmesterskab lørdag d. 24 april 2010 er nu tilgængeligt og udsendt til alle pr. mail. Vi kan desværre ikke lægge det på hjemmesiden som PDF.
Har du ikke fået det tilsendt så kontakt venligst hojo@youmail.dk
Klubmesterskabet afvikles fra Skæring Hallen, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå
Vi starter Første kamp er kl. 8. Hallens cafeteria har åbent under stævnet
Kontaktperson før og under stævnet: Monica Bjerrum: tlf. 23 68 51 30, mail:
monica.bjerrum@lantmannen.com
Vi glæder os til at se jer og håber, at alle vil gøre sit til at alle får et godt stævne.
Med sportslig hilsen
HEI Badminton
|
| 27-03-2010 |
Som det også er nævnt i invitationen, kan vi ikke lave et så stort arrangement uden hjælp fra forældrene, og vi er afhængige af, at I forældre også melder jer til at give en hånd med.
Der vil være trænere og badminton-ledere til at lave arrangementet og styre aktiviteterne, men vi har brug for ekstra hænder til at styre de mange børn og "tørre næser og binde snørrebånd". Vi er blevet bedt om at stille 2 voksne gennem hele weekenden og håber at kunne uddele "vagter" af 3-4 timers varrighed. Det kan også blive aktuelt med nogle til at bage kage eller køre chauffør ( Hvis det lykkes os at låne en svømmehal, fx. ).
Det er super sjovt og hyggeligt at være sammen med jeres skønne unger, så på med vanten og kom og vær med.
|
| 27-03-2010 |
Team Århus Nord præsenterer:
Årets Badminton weekend
Gør dig klar til årets bedste badminton oplevelse!!!
Du får nu muligheden for at deltage ved dette års badminton camp.
VRI, HEI og Lystrup er igen gået sammen om at lave en spændende weekend for alle spillere i de 3 klubber. Sidste år var en kæmpesucces med 100 deltagere. Kom og vær med til at gøre arrangementet godt
Datoen er lørdag d. 8/5 med mødetid kl. 13.00 i Skæring Hallen. Arrangementet slutter igen søndag kl. 11.00.
Vi vil meget gerne have nogle forældre til at hjælpe til med det praktiske i forbindelse med arrangementet, som f.eks. overnatning; medhjælpere ved de forskellige aktiviteter og ved spisningen.
Hvad der præcist kommer til at ske er en hemmelighed, men vi kan allerede nu love, at der skal spilles en masse badminton og der bliver en masse spas og løjer.
Prisen for denne weekend er 200 kr.
Inkluderet i prisen er:
- Aftensmad lørdag, (Laves af Cafeteriaet i hallen)
- Morgenmad søndag. (Laves af Cafeteriaet i hallen)
- Bolde.
- Træning af trænere fra alle 3 klubber.
- Masser af aktiviteter
Tilmelding sker ved aflevering af denne seddel, samt 200 kr. til din træner.
Aflevering senest freddag d. 23/4.
Klip------------------------------------------------------------------------------------------------
Ja tak jeg vil gerne deltage: Betalt kr. 200,- ( )Sæt kryds
Navn:
---------------------------------------------------
Klub:
---------------------------------------------------
Alder/række:
----------
Forældre underskrift:
-------------------------------
Ja. ___ Jeg vil gerne være forældrehjælper |
| 22-03-2010 |
Klubmesterskaberne 2010 HEI Badminton
Lørdag d. 24. april
i Skæring Hallen
Kære spillere
Så er det igen tid til årets klubmesterskaber i HEI Badminton.
Ved klubmesterskabet dyster du mod dine klubkammerater, og dagen afvikles nøjagtigt som et almindeligt stævne. Det er dog ikke point givende, og det koster heller ikke noget at deltage.
Du kan tilmelde dig i 3 kategorier: Single, double og mix double. Husk at aftale med en klubkammerat, hvis du ønsker at stille op i double eller mix double. Du kan også tilmelde dig med x-makker, hvis du ikke har fået lavet en aftale med en doublemakker.
Tag dine forældre med til at bakke op. Cafeteria vil være åbent under hele klubmesterskabet.
For at slutte dagen på festlig vis inviterer vi til after-party med fællesspisning i cafeteriaet. Det koster 50 kr. pr. person, og både spillere, søskende og forældre er velkomne. Tilmelding til spisningen samt betaling skal ske til anfp@c.dk Tilmelding til fællesspisning foregår efter først til mølle princippet, da der er plads til max. 100 personer i cafeteriet. Vand, øl og vin kan købes på stedet.
Vi glæder os til en sportslig, spændende, sjov dag sammen med jer alle.
Mange hilsner
Trænere, hjælpetrænere og bestyrelsen
HEI Badminton
Tilmelding til klubmesterskabet sker under stævnetilmelding på www.hei-badminton.dk eller ved at aflevere nedenstående slip senest torsdag den 8. april til din træner.
Tilmeldingsblanket til HEI Klubmesterskaber i badminton 24. april 2010
Navn Fødselsår:
Træner på U på følgende ugedag:
Jeg ønsker til tilmelde mig i følgende kategorier:
Single :
Double: sammen med ____________________
Mix double sammen med _____________________ |
| 10-03-2010 |
Det er ved at være nu man skal tilmelde sig hvis man vil på sommerlejr i badminton. Der er forskellige muligheder, både nær og fjern, med overnatning eller uden.
Jeg kan meget anbefale Viby badmintonklubs sommerlejre, der er flere forskellige for forskellige aldersgrupper og niveauer. Derudover tilbyder DGI en række camps sommerferien igennem. Tag en snak med kammeraterne og følges ad, det er super hyggeligt at spille badminton i sommerferien og det giver en super god kontaktflade til børnene i andre klubber også.
Her er links til de relevante sites for badmintoncamps:
MVH Hanne |
| 09-03-2010 |
Sæt allerede nu kryds i jeres kalender til klubmesterskaberne lørdag den 24 april. Vi holder som vanligt klubmesterskab i Skæring Hallen og der plejer at være god stemning og en masse dejlige badmintonunger i fuldt vigør hele dagen, så glæd jer....
Vi har også et spændende weekendarrangement med vores nabo- og samarbejdsklubber VRI og Lystrup. Vi følger op på den store succes fra sidste år med ca 110 deltagende børn, og inviterer denne gang de andre til Skæring lørdag-søndag den 8/9 maj.
Mere om begge arrangementer følger senere.
MVH Hanne Hougaard. |
| 09-03-2010 |
HEI Badminton - formandens beretning 2010
Sæsonen 2009 / 2010 har budt på endnu et fremgangsrigt år for HEI Badminton.
|
Klubben har haft en medlemsfremgang på 33% i år og 52% målt over 2 år
|
Det er for alvor blevet populært at spille badminton, og vi har nu 246 aktive badmintonspillere - unge som gamle, begyndere som rutinerede. Dette er 61 medlemmer mere end sidste år (185 i 2008) og 84 medlemmer mer end for 2 år siden (162 i 2007) Klubben har således haft en medlemsvækst på 33% i år og 52% målt over 2 år – og har i dag det højeste antal medlemmer siden år 2000.
|
Vi har nu 246 aktive badmintonspillere - unge som gamle, begyndere som rutinerede
|
En nærmere gennemgang af tallene viser at Ungdomsgruppen (indtil 18 år) over de sidste to år vokset med 31 medlemmer (33%) til nu 125, mens den største vækst er kommet i aldersgruppen over 25 år, som er vokset med 57 medlemmer til nu 121 medlemmer svarende til en vækst på 89%.
Især tre initiativer har drevet denne udvikling:
· Talentudviklingsprojektet – TEAM ÅRHUS NORD
· Etablering af et træningshold for seniorer
· Etablering af et U17/U19 hold
Talentudviklingsprojektet
Et af de mest markante resultater af de sidste års arbejde har været etableringen af TEAM ÅRHUS NORD - et talentsamarbejde sammen med badmintonafdelingerne i Lystrup Idrætsforening og Vejlby-Risskov Idrætsforening.
Formålet med samarbejdet er først og fremmest ved fælles hjælp at kunne tilbyde vores bedste spillere bedre træningsbetingelser gennem en ekstraordinær god træner, flere træningstimer og mulighed for at træne sammen med flere spillere på samme niveau. Vi ønskede at give spillerne et netværk på tværs af klubberne og skabe et alternativ til de store klubber hvor man, hvis man har talentet og viljen, kan gå hele vejen.
|
Vi ønskede at skabe et alternativ til storklubberne, hvor man, hvis man har talentet og viljen, kan gå hele vejen til toppen af dansk ungdomsbadminton
|
Initativet blev taget af HEI badminton for 1½ år siden hvor vi kontaktede til Lystrup, VRI og Skødstrup samt DBF for at finde ud af om der var grundlag for at skabe et tilbud og en fælles udvikling for de bedste af vores ungdomsspillere. Det viste sig at både Lystrup og VRI var meget interesseret ligesom DBF støttede op.
Ungdomsgruppen er over de sidste to år vokset med 31 medlemmer (33%) til nu 125 – men der er stadig et stykke til niveauet fra 2003
|
HEI, Lystrup & VRI har fra indeværende sæson indgået en samarbejdsaftale med økonomisk støtte fra DBF og i fællesskab skabt TEAM ÅRHUS NORD
|
Efter nogle indledende prøvetræninger sidste forår har vi fra indeværende sæson indgået en samarbejdsaftale med økonomisk støtte fra DBF og i fællesskab skabt TEAM ÅRHUS NORD. Det lykkedes os at hente Kent Madsen til, på trænersiden, at stå i spidsen for dette initiativ. Kent Madsen har været professionel badmintontræner det meste af sit liv og en af ganske få med Elitetræneruddannelse. Han har blandt andet været U19 landstræner i Danmark, landstræner i Østrig, ansvarlig for talentudvikling ved Team Danmark Centeret i Århus og klubtræner i flere af Danmarks bedste badmintonklubber.
Som et led i samarbejdet indgår Kent også også som sparringspartner for de daglige trænere, og forestår træneruddannelsen i de tre klubber. På den måde håber vi på at opbygge vores egen fødekæde for trænere.
At det fungerer godt socialt på tværs af klubberne er meget vigtigt og derfor afholder vi i lighed med sidste år et weekendarrangement med vores nabo- og samarbejdsklubber VRI og Lystrup. Vi inviterer alle vores ungdomsspillere på tværs af klubberne og håber på at kunne gentage sidste års store succes med ca 110 deltagende børn, men denne gang i Skæring lørdag-søndag den 8/9 maj.
Seniorholdet
I sidste sæson oprettede vi et gruppespil for gamle turneringsspillere – et initiativ som vi har videreført i år. Spillerne mødes hver onsdag aften i Egå Gymnasium til kamprunder hvor alle spiller med alle. Det er blevet en stor succes og tilfører en ekstra dimension for spillerne frem for traditionel motionistbadminton. I erkendelse af at mange gerne vil være med, men ikke kan være med hver eneste gang introducerede vi ”Pay & Play”, hvorefter man betaler et mindre beløb hver gang, man er med.
Den største vækst er kommet i aldersgruppen over 25 år, som er vokset med 57 medlemmer til nu 121 medlemmer svarende til en vækst på 89%.
U17/U19 hold
Et tredie initiativ som har bidraget positivt til medlemsudviklingen i år er etableringen af et U17/U19 hold som træner på Egå gymnasium hver onsdag aften. Udover at tiltrække nogle nye medlemmer har det samtidig betydet at vi har kunnet fastholde en række ungdomsspillere længere.
For mange af vores ungdomsspillere er stævner et af højdepunkterne inden for badminton. Derfor vil vi gerne selv være værter ved stævner og har netop holdt et U13/U15 stævne i den forgangne weekend den 6. Marts, som samtidig viste at vores ungdomsspillere har flyttet sig meget idet ikke mindre end 8 af vores egne spillere fik prøvet at stå øverst på sejrsskamlen.
Herredouble U13 B Adam Klepp Bjerrum / Jesper Veis (Hjortshøj Egå)
Herresingle U13 C Gustav Rasmussen Hjalf (Hjortshøj Egå)
Damesingle U13 C Astrid Lind Fynboe (Hjortshøj Egå)
Herresingle U15 A Andreas Nielsen (Hjortshøj Egå)
Mixed double U15 A Andreas Nielsen / Maria Solberg Toft (Hjortshøj Egå)
Herresingle U15 B Nicklaes Häuser (Hjortshøj Egå)
Damesingle U15 C Simone Veis Marxen (Hjortshøj Egå)
Det er klart at en sådan positiv oplevelse giver mod på mere og vi har nu en voksende gruppe af børn, der flittigt deltager i stævner og som klarer sig rigtig flot - og også i holdturneringerne klarer vores børn sig fint.
Den positive udvikling understøttes også på trænersiden, hvor vi fra i år har haft tilgang af Morten Østergaard der sammen med Morten Nielsen, Ditte Illeborg og Hanne Hougaard varetager størstedelen af træningen. Desuden har vi tilknyttet nogle af vores ungdomsspillere som hjælpetrænere.
Også økonomisk er klubben blevet lidt stærkere, primært fordi vi har fået flere medlemmer i klubben. Vi har dog ikke nogen stærk økonomi og er fortsat afhængig af sponsorer og deltagerbetaling til alle arrangementer.
Den positive udvikling lover godt for fremtiden – men stiller også krav.
Samlet set er HEI Badminton en velfungerende og aktiv forening der drives af lysten til at give vores børn og unge nogle gode oplevelser med badminton. Men de seneste års positive udvikling stiller også øgede krav til ledere og rammer hvis vi skal kunne fastholde udviklingen.
Vi kan formentlig i en snæver vending klare os også i den kommende sæson med de rammer vi har, men vi skal nu begynde at tænke på hvordan vi kan finde mere kapacitet når vi kigger lidt længere frem.
|
At få flere gjort interesseret i at være med bliver en af de vigtigste opgaver for bestyrelsen det kommende år
|
Med flere medlemmer og øget aktivitet er der også brug for flere initiativrige mennesker til på alle niveauer at indgå i arbejdet med at videreudvikle og skabe rammerne for den fremtidige udvikling af klubben. En fortsat udvikling forudsætter nye initiativer, som igen nøddvendigør at vi får involveret flere. At få flere gjort interesseret i at være med til at skabe ny udvikling bliver en af de vigtigste opgaver for bestyrelsen det kommende år.
Lad mig slutte af med at takke vores trænerkollegium for deres entusiasme og til alle de forældre, der bakker os op. En særlig tak til Ole, der forlader bestyrelsen efter at have været en fantastisk drivkraft i bestyrelsen gennem flere år. Desuden tak til Claus Glavind, som har været vores repræsentant i HEI hallens bestyrelse, men som nu er blevet afløst af Jørgen Lillelund. Også tak til den øvrige bestyrelse samt Nina Kjærsgaard og Claus Rehoff for deres bidrag ifbm stævnetilmelding og Michael Bjerrum og Jørgen Lillelund for deres indsats som medlemmer af styregruppen for TEAM ÅRHUS NORD.
Og endelig: tak til alle medlemmerne, som udgør selve fundamentet i vores lille klub.
8. marts 2010
Niels Kjær Andersen
|
| 09-03-2010 |
Generalforsamling HEI Badminton
8. marts kl. 18.30 i Skæring Hallens cafeteria
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor
6. Eventuelt
1. Torben Veis blev valgt som dirigent
2. Formand Niels Kjær Andersen fremlagde sin beretning, som blev godkendt.
Kommentarer:
· Forslag om at søge kommunen om særskilt haltid til Århus Nord.
· Forslag om at forsøge at ændre Århus Nord træningen til weekendtider og evt til Egå Gymnasium.
· Vigtigt også at sikre en velfungerende seniorafdeling i U17/U19, evt. som fællestræning for alle tre klubber.
3. Regnskabet blev fremlagt og godkendt.
Det blev vendt hvad vi kan bruge beløbet fra Badmintons venner til. Ønske fra Morten Ø om et fugtskab til bolde.
4. Ingen indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor
Bestyrelsesmedlemmer:
· Ole Rasmussen trådte ud af bestyrelsen efter mange års engageret klubarbejde.
· Jette Østergaard Jeppesen blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem.
Ekstra hjælpere:
· Morten Østergaard tilbød at hjælpe til med diverse ad hoc opgaver.
· Claus Rehoff fortsætter som stævneansvarlig.
Henrik Buch blev genvalgt som revisor.
6. Evt.
Spm. til Morten Ø.: Hvad gør det attraktivt at være træner i HEI?
· Det er lysten til at lære andre at spille badminton der skal drive det.
· Punkt på næste Team Århus trænermøde: Hvordan får vi etableret en egen trænerfødekæde?
· Forslag fra Morten Ø om at skyde sæsonen i gang med en lejr fra U9 – U19. Morten arbejder videre på at konkretisere forslaget.
· Niels: Hvad kan vi gøre for at få flere hænder knyttet op og lave initiativer i klubben?
o Afgrænsede, konkrete opgaver
o Tage direkte kontakt til mulige hjælpere
o Lave liste over interesserede projekthjælpere
o Forventningsafstemning med forældrene
o Lave årsplan for klubbens aktiviteter
o Når man melder sit barn ind i klubben, følger der klubarbejde med
o Miniton en oplagt mulighed søndag formiddag på gymnasiet
Referent: Monica Klepp Bjerrum |
| 28-02-2010 |
Indkaldelse til generalforsamlingen 8. marts kl. 18.30 i Skæring Hallens cafeteria
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse,suppleanter og revisor
6. Eventuelt
Punkter til “indkomne forslag” skal sendes til monicabjerrum@gmail.com senest 1. Marts.
Kom med og lad børnene spille badminton imens.
Vi har brug for flere ekstrahænder til at gøre HEI Badminton til en endnu bedre badmintonklub.
Har du lyst til at hjælpe os, så mød op ved generalforsamlingen, hvor du kan knytte kontakt til bestyrelsen
og melde dig til hjælperteamet.
Du er naturligvis også meget velkommen til mødet uden at skulle involveres
i klubbens arbejde.
Vi håber på stort fremmøde og har allieret os med et par ekstra trænere der vil give børnene lidt god badmintontid i hallen, mens far og mor er til generalforsamling. |
| 28-02-2010 |
Program til HEI stævnet er nu tilgængeligt på følgende link :
Vi ses  |
| 11-01-2010 |
Vi kan med glæde konstatere at HEI Badminton har haft en medlemsfremgang på ikke mindre end 25% siden sidste år. Det er populært at spille badminton, og vi har nu ikke mindre end 246 aktive badmintonspillere - unge som "gamle, begyndere som rutinerede. Fremgangen kommer ovenpå en kraftig vækst også sidste år - så i de 2 seneste år har vi haft en vækst på ikke mindre end 34%.
Stor tak til alle som bakker op om HEI Badminton, som en aktiv forening og et rart sted at være 
Vil du også gerne være medlem, så kontakt Hanne på hojo@youmail.dk for nærmere info
Bestyrelsen |
| 15-12-2009 |
Så er der mulighed for at deltage i et stort stævne på egen hjemmebane. Vi har inviteret U13 og U15 spillere fra nær og fjern, og det vil være dejligt med så mange HEI’ere på banerne som muligt.
Du kan både stille op i single og double/mix double sammen med dine klubkammerater og deltager i nogle rigtig gode kampe mod spillere fra andre klubber. Kom og vær med til en festlig lørdag i hallen.
Sted: Skæring Hallen, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå
Deltagere: U13 ABCD og U15ABCD
Kategorier: Single, Double samt Mix double. Du kan stille op i alle 3 kategorier
Gebyr: Single: 100 kr. Double: 80 kr. pr. spiller
Tilmelding: Skal ske via fanen "Stævnetilmelding" på fanen til venstre – senest torsdag d. 11. februar.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en god dag.
|
|
Seniorholdet for garvede spillere
|
|
Der er endnu ledige plader på seniorholdet for garvede tidligere turneringsspillere. Kan du ikke komme hver gang, tilbyder vi også Pay & Play, hvor du giver 50 kr. pr. gang du møder op.
Vi spiller hver onsdag fra 20-22 på Egå Gymnasium.
Interesseret? Kontakt Hanne Lillelund, hojo@youmail.dk
|
|
|
Endnu ledige baner til motionister
|
Har du lyst til at spille motionsbadminton en gang om ugen, så har HEI badminton ledige baner. Du får en hel bane en time om uge og kan selv afgøre om du/I vil spille single eller double.
Vi har ledige tider Mandag kl. 21 i HEI Hallen, Onsdag kl. 21 på Egå Gymnasium og Fredag kl. 20 i HEI-Hallen. Prisen for en hel bane en "halv sæson" er kun kr. 1.500 fra jul og frem til foråret.
Kontakt Torben Veis på telefon 20 81 18 58 20 81 18 58 eller på tv@systematic.com
|
|
|
|
| Hjortshøj Egå Idrætsforening |
|
|
|