Fællestræning for seniorspillere

Fællestræning for seniorer er et tilbud til voksne mennesker, der gerne vil spille badminton. Vi har erfaring for, at seniorer kan have travle kalendere og derfor ikke kan mødes som faste makkerpar hver uge. Fællestræning for seniorer er et tilbud til alle voksne mennesker med interesse for badminton og lyst til at bidrage til et godt badmintonmiljø for seniorer i HEI Badminton. Vi har et bookingsystem, som kan gøre det muligt for deltagerne at se, hvem der forventes at deltage i hver enkelt træningssession. HEI Badmintons trænerteam vil gerne bidrage til træningen for seniorer. Men udgangspunktet for fællestræningen er, at deltagerne selv organiserer træningen.

Man tilmelder sig holdet individuelt eller som doublemakkerpar. Det er selvfølgelig ok, hvis nogen ønsker primært at spille som faste makkerpar, men vi opfordrer til, at deltagerne bidrager til at etablere et behageligt trænings- og samværsmiljø.

Tilmelding
Tilmelding og betaling sker elektronisk via administrationssystemet Conventus. Klik på den tilmeldingsmulighed i ‘HOLDLISTE SENIOR’ nedenfor, som passer bedst på dit / jeres ønske. Så åbner et ’betalingsvindue’ i Conventus med to kolonneoverskrifter; ’Allerede medlem’ og ’Nyt medlem’;

Allerede medlem: Hvis du allerede har betalt kontingent til HEI Badminton i indeværende sæson – f.eks. for tilmelding af dit barn –, skal du blot indtaste din e-mailadresse eller dit mobiltelefonnummer i betalingsvinduet. Derefter kan du betale med betalingskort.

Nyt medlem: Hvis du er nyt medlem i HEI Badminton, skal du indtaste dine oplysninger under overskriften ‘Nyt medlem’. Det er i den højre kolonne i betalingsvinduet. Når du har indtastet dine oplysninger, kan du betale med betalingskort. Det er nemt, og der er hjælpetekster undervejs i tilmeldingsproceduren.

Holdliste senior