Ungdom

Vores trænere er dygtige badmintonspillere. Vi tilstræber, at der er både en træner og en assisterende træner til stede ved hver træningssession. Det giver god mulighed for at tilbyde deltagerne træning med udgangspunkt i hver enkelt spillers motivation og færdigheder. HEI Badminton støtter, at spillerne deltager i stævner og turneringer. Vi tilbyder i øvrigt weekendtræning af og til.

Tilmelding
Tilmelding kan ske på de hold, der fremgår af HOLDLISTE UNGDOM nedenfor. Klik på det hold i listen, som du vil melde dit barn til.

Hvis du prøver at foretage tilmelding på et hold, hvor der ikke er ledige pladser, vil tilmeldingsønsket blive registreret på en venteliste. Tilmeldte på venteliste vil modtage besked, hvis der på et senere tidspunkt bliver plads på det ønskede hold.

50% rabat ved tilmelding til 2. ugentlige træningsgang
Ved tilmelding til træning mere end 1 gang om ugen, bliver der ved tilmelding til hold nr. 2 kun opkrævet halvdelen af den pris, der fremgår af HOLDLISTE UNGDOM nedenfor. Prisreduktionen på 50% vil vise sig i løbet af booking- og betalingsflowet, når man tilmelder sig træning til 2. ugentlige træningsgang.

Vi anbefaler træning 2 gange om ugen, hvis man ønsker at udvikle sine badmintonfærdigheder. Hold nr. 1 og 4 egner sig godt til begyndere og let øvede. Hold nr. 2 og 5 egner sig godt til mere øvede spillere. Kontakt coach@hei-badminton.dk, hvis du ønsker information om, hvad der vil være mest relevant for dit barn.

Tilmeldingsvejledning
Tilmelding og betaling sker elektronisk via administrationssystemet Conventus. Når du klikker på ’Tilmeld’ et hold i listen HOLDLISTE UNGDOM nedenfor, åbner et ’betalingsvindue’ i Conventus med kolonneoverskrifterne ’Allerede medlem’ og ’Nyt medlem’;

Allerede medlem
Hvis dit barn allerede er medlem af HEI Badminton, skal du indtaste e-mail eller mobiltelefonnummer, når betalingsvinduet åbner. Derefter kan du betale med betalingskort.

Nyt medlem
Hvis dit barn er nyt medlem af HEI Badminton, skal du indtaste oplysninger i den højre kolonne ’Nyt medlem’, når betalingsvinduet åbner. Derefter kan du betale med betalingskort. Det er nemt, og der er hjælpetekster undervejs i tilmeldingsproceduren.

Holdliste ungdom